• One stop shopping
  • Kompetent rådgivning
  • Kvalitets produkter
Choose language

Litium fragt oplysninger

Håndtering af lithium

Lithium batterier betegnes generelt som enten celler eller batterier.
Celler: dette er en enkelt elektrokemisk enhed.
Batterier: Her er der tale om flere celler som er samlet til en enkelt enhed.

På tværs af regler om fragt deles de op i undtagne batterier (småbatterier) og almindelige batterier.

 


Småbatterier:

  • Lithium-Ion celler på max 20Wh

  • Lithium-Ion batterier på max 100Wh

  • Lithium-metal celler med et lithium indhold på max. 1 gram

  • Lithium-metal batterier med et lithium indhold på max. 2 gram



Disse batterier kan sendes uden at de normale fragtregler for farligt gods skal overholdes jævnfør særlig bestemmelse 188 i ADR, såfremt at alle batterier er UN38.3 godkendte og fremstillet under et kvalitets styrings program.

Batterierne kan sendes løse eller monteret i udstyr. Kravene til emballering og mærkning er lidt forskellig for dette.

 


Emballering og mærkning af løse batterier:

  • Løse batterier skal være i en indvendig emballage der omslutter batteriet.

  • De indvendige emballager skal i en ydre emballage af god kvalitet.

  • Den ydre emballage mærkes med lithium mærkat. Se under sektionen med lithium og faremærkater.

  • Alle kolli skal kunne klare en faldprøve på mindst 1.2 meter i en hvilken som helst retning uden at  beskadige batterier/celler i kolliet.

  • Vægten af en kolli må ikke overstige 30kg brutto.



Batterier monteret i udstyr:


  • Batteriet skal være sikret mod kortslutning og beskadigelse.

  • Udstyret skal være i en emballage der sikrer at batteriet ikke beskadiges, medmindre at udstyret i sig selv er en tilstrækkelig emballering.

  • Kolli skal mærkes med lithium mærkat i disse tilfælde:



    • Kolli med 3 eller flere lithium batterier i udstyr (ex. kasse med 3 computere)

    • Kolli med 5 eller flere celler som er monteret i udstyr

    • Alle forsendelser som rummer mindst 3 kolli med lithiumbatterier i udstyr.



  • Lithium mærkaten kan udelades i disse tilfælde:


    • Kolli der kun indeholder knapceller monteret i udstyr

    • Kolli med max. 4 celler eller 2 batterier monteret i udstyr.




Almindelige batterier:

  • Alle almindelige batterier skal sendes og mærkes som farligt gods.



Hvis du er i tvivl om mærkningen af kolli så se guiden herunder





Guide til mærkning af colli

IATA  Lithium Battery Guidance 2020
GACELL A/S

GACELL A/S leverer kvalitetsbatterier til konkurrencedygtige priser. Hos os får du profesionel rådgivning, god service og hurtig levering. Er du i tvivl om, hvad du skal bruge, så ring til os, så vi sammen kan finde præcis det batteri, som matcher dit behov.

Kundeservice

Har du spørgsmål til vores batterier eller ladere, står vi altid klar til at hjælpe dig. Vi er ved telefonen alle hverdage fra kl. 8.00 - 16.00 (fredage kl. 15.30), så er du i tvivl om, hvilket produkt, der matcher dit behov, eller finder du ikke det, du søger, så ring og lad os sammen finde den helt rigtige løsning.


Følg GACELL på:

GACELL A/S     Sletten 17     7500 Holstebro     Tlf: +45 961 02 961